Som pædagogfaglig medarbejder kommer du til at udvikle dig, uanset om du har en masse viden med i rygsækken, eller du er den rette person med lyst til at lære mere.
På Granhøjen har vi 16 botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Her hjælper vores socialfaglige medarbejdere, psykologer, sygeplejersker og sagsbehandlere beboerne med at skabe de bedste rammer for et meningsfyldt liv – og en så normal hverdag som muligt.
Beboerne står i centrum for alt, hvad vi gør – så det er ikke papirarbejde, du kommer til at drukne i. For som socialtfaglig medarbejder er det primært mennesker, du skal læse. Ikke journaler.
Jeg er uddannet pædagog, men kunne ikke se mig selv i en børnehave. Jeg ville gerne arbejde i psykiatrien. Og jeg har ikke fortrudt det et øjeblik.
Sabina
Sabina har været på Granhøjen i 10 år. Hun startede som pædagog, blev så teamleder og siden faglig pædagogisk konsulent. I dag er hun færdiguddannet Narrativ samtaleterapeut fra vores interne uddannelse og er kontaktperson for flere beboere.
Til hverdag støtter og motiverer hun beboerne til at varetage deres beskæftigelse, og er med til at skabe en tryg og meningsfuld dagligdag for og med dem.
Når man er nysgerrig på beboerne, ser man de små åbninger – og deres håb og drømme. Det er i det øjeblik man kan hjælpe dem på vej.
SabinaNår du starter hos os, kommer du på et tre-årigt systemisk og narrativt uddannelsesforløb. Her lærer du bl.a., hvordan du arbejder ligeværdigt og anerkendende med beboere, der lider af svære lidelser som skizofreni, og hvordan du kan forebygge og nedtrappe konflikter. På den måde sikrer vi, at alle taler det samme sprog og arbejder mod det samme mål.
Vi arbejder tæt sammen og bruger hinanden meget. Derfor kender vi hinanden rigtig godt.
Sabina
Én ting kan du være sikker på: når du arbejder hos os, løfter du aldrig alene. Ledelsen og dine kolleger står klar til at hjælpe med alt mellem himmel og jord – også hvis der opstår pressede situationer, eller man bare har en øv-dag.
Skovhus Privathospital slog dørene op i 2007 og er Danmarks første og største privatpsykiatriske hospital. Her behandler vi børn, unge og voksne med alle slags psykiatriske udfordringer med ingen eller kort ventetid og meget stor patienttilfredshed. Det er både muligt at blive indlagt i Nykøbing Sj. eller modtage behandling ambulant på vores klinikker i Lyngby og Aalborg.